Metodistkirkens Spejdere (MS) er et korps, der er associeret med KFUM og det har derfor været vores første år som en del af DM i Spejder.
Gennem vores kvalifikation fandt vi derfor de to bedste MS-patruljer, der skal videre til finalen (1 senior og 1 spejder patrulje).
Vores tur blev af holdt den 29. april til den 2. maj og en rigtigt dejlig forlænget weekend. Selvom vejret ikke var i top, var humøret højt og med en masse engagerede og motiverede spejdere.
Plottet for turen var bygget op omkring en infiltrering af en piratlejr sat i gang af den korrupte Admiral Stein Schmäcker. At admiralen var korrupt gik i løbet af turen op for spejderne og blev for alvor sat på spidsen, da han stjal maleriet i nattens mulm og mørke. Inden den korrupte admiral nåede at stikke af, fik spejderne opsnuset hans hemmelige gemmested og maleriet blev reddet.
Derudover bød turen på tømmerflådebygning, almene spejderfærdigheder, der både blev testet patruljevis og individuelt på vegne af patruljen, og en masse andre sjove aktiviteter.
Da vi deltager for første gang som en del af DM i Spejder glæder vi os utroligt meget til, at sende to rene pigepatruljer af sted og vise hvem Metodistkirkens Spejdere er.
De Bedste Hilsner
Mathias Alsted Flinck
Ansvarlig for MS-Kvalifikationen