Indledende runde til DM i spejder 2010 på Moselund Spejdercenter.
I weekenden den 8-9 maj 2010 blev der afholdt den indledende runde af DM i Spejder 2010 for Munkebjerg, Lovring, Gudenå, Marselis og Nordøstjyske Distrikt på Moselund Spejdercenter. Der var mødt 23 patruljer til start.
Man havde mulighed for at ankomme allerede fredag aften og slå sit telt op og hygge sig i patruljen. Dette havde ca 10 patruljer benyttet sig af.
Lørdag morgen ankom så de resterende patruljer, som så blev tjekket ind og de fik også mulighed for at slå deres telt op, inden det hele startede kl 10:00
Patruljerne fik forklaret den situation som KFUM-Spejderne var kommet i, efter man havde lånt alle billederne i billedeserien "Sleeping Hero" og at Moselund spejdercenter havde fået overdraget ansvaret for det ene billede, Frederick Barbarossa, der var en tysk-romersk kejser. Historien vil vide at at han sidder i bjerget Kyffhauser, hvor han venter på dommedag.
Alle patruljer skulle således uddannes til vagtmænd, så de kunne hjælpe med at passe på billedet, da Moselund Spejdercenter kun havde et gammelt skur, hvor der kun var vægge på de 3 sider at placere billedet i. Lørdag formiddag gik med dette, hvor deres færdigheder blev udviklet inden for blandt andet overvågning, even til at bygge, brugen af deres sanser, deres evner udi kort og kompas og selvfølig også deres ever til at kæmpe. Bedst som de var igang med at blive uddannet, bliver Moselund Spejdecenter udsat for et attentat og hele den ene bygning er nu et stor kaos af tilskadekommende og inventar der ligger hultertilbulter. Patruljer skal nu redde hvad reddes kan og yde det bedste førstehjælpe de har lært. Da næsten alle er blevet reddet (nogle få omkom i ulykken) var det tid til at komme tilbage til programmet med at blive oplært til vagtværn.
Efter endnu et par timer med oplæring var det blevet tid til at der skulle laves aftensmad. Patruljerne havde fået udleveret en liste med ingredienser de skulle medbringe og skulle nu kreere en menu, som efterfølgende blev bedømt på samarbejde, hygiejne, udseende og smag.
Mens patruljene var igang med deres madlavning, var der tid til lidt lederhyggekomsammen med efterfølgende fællesspisning(koteletter og pølser på grill med salat).
Efter endt aftensmad var det tid til lejebålet, hvor man i dagens anledning havde lavet en overdækket scene (det småregnede hele lørdagen) samt placeret nogle store højtaler og spots, så alle kunne se og høre lejrbålet. Efter et godt lejrbål, som ikke hørte i i kategorien "som vi plejer", var det tid til at gå til ro.
Da det blev nat skete det utænkelige, billedet af Frederick Barbarossa var blevet stjålet og alle mand skulle nu af huse(eller rettere telte) og ud at lede efter billedet og tyvende. En del af natten blev brugt på eftersøgning og indsamling af spor, men hverken billede eller tyven blev desværre fundet.
Da den blev morgen og den fællesmorgen mad var blevet indtaget, gik jagten igen ind på billedet og tyvende. Der skulle bland andet aflyttes telefonsamtaler og løses kryptiske koder, som alt sammen gav os nogle fingerpeg om hvor tyvende skulle overdraget billedet af Frederick Barbarossa til den onde bagmand Prometheus. Det kunne være lidt af et scoop, hvis vi kunne få billedet tilbage, samt fange både tyvende og Prometheus.
Det viste sig at ud fra telefonaflytninger og kodetydningerne at der var tvivl om hvor billedet skulle overdrages og vi var nød til at splitte os og lede flere steder. Selvom vi havde delt os, og vi da også fandt andre billeder, blandt andet billeder af Paven, så lykkedes det os ikke at finde hverken billede eller tyve.
Slukøret gik vi tilbage til flagpladsen og beskeden om at Moselund Spejdercenter skulle sælges blev givet, da vi ikke havde formået at passe på billedet. Pludselig over på marken bagved, kom 2 personer gående med billedet, alle 23 patruljer løb efter dem, dog uden at fik dem fanget, men billedet måtte de opgive at tage med sig, og det blev bragt tilbage i god behold og det var nu ikke længende nødvendigt at sælge Moseund Spejdercenter.
Spejderhilsen,
Richard Bjerregaard