Lands of Adventure

Sagt med fine ord: Et smukt europæisk projekt om samarbejde og mellem-folkelig forståelse på tværs af grænserne i Europa.
Sagt lidt mere plain: Andre lande er rigtig sjove!

De tre grundpiller

LoA har tre vigtige grundpiller som arbejdet omkring projektet tager udgangspunkt i:

Ny teknologi

Arbejdet skal involvere informationsteknologi som: internettet, blogs, youtube, facebook, videoer, digital billedbehandling mm.

Patruljearbejdet

Patruljen udgør kernen i projektet. Al arbejdet skulle gerne foregå i patruljer og måske endda drives af patruljens egen lyst til at lære nyt og lave et sjovt og godt projekt.

Mellemfolkelig forståelse

Bag det fine ord gemmer der sig en simpel regel om at "en fremmed er en ven du endnu ikke har mødt".

Mere om LoA

Kunne du tænke dig at arbejde mere emd Lands of Adventure kan du læse mere på:

Lands of Adventure er et fælleseuropæisk spejderprojekt under WOSM. Du kan læse mere om Lands of Adventure på den officielle hjemmeside.

Projektet består hovedsageligt af tre elementer:

wiki/36/loaexpresseurself.gif Express EUrself
Denne del handler om at opdage Europa på en kreativ måde. Her kan du vælge frit hvad du vil lave. om det bliver en video, et maleri, en sang, poetry-slam eller hvad din patrulje nu har lyst til. I skal simpelthen lave en kreativ fremstilling af et europæisk land.
Prøv at gøre det til mere end en planche med rejsemål. Find evt. noget lokalt, noget der fanger en stemning.
wiki/36/loaeuropeateurdoor.gif Europe at EUr door
Denne del handler om at udforske europa hjemme fra jeres eget patruljelokale. I skal finde ud af hvilket land I gerne vil beskeftige jer med. Dette kan i gøre ved at finde på forskellige lege og aktiviteter fra forskellige lande, og ved at finde information om landene.
wiki/36/loaeurhopping.gif EUrhopping
Her bliver det rigtigt spændende: når I har besluttet jeg for et land, kontakter I LoA Teamet, som så vil koble jer med en patrulje fra det land. Gennem jeres venskabspatrulje kan i nu opleve landet uden at rejse dertil. I skriver sammen, blogger eller sender videoer. I kan udveksle lege, aktiviteter, madopskrifter, traditioner osv. Prøv for eksempel at fejre en Tjekkisk nationaldag.