Sleeping Heroes

Muhammad XII

Muhammad XII var den sidste muslimske hersker i Spanien. Han var sultan i Granada, der faktisk bare var en by. Det lille muslimske rige kunne intet gøre imod den spanske hær som var meget større. Teknologien var også løbet fra Granada. Kanonen var blevet et normalt våben, og den kunne let knuse Granadas tykke mure. I modsætning til de andre sovende helte var Muhammad ikke den store krigshelt. Han indså at han ikke kunne vinde krigen, og overgav sig. Det skete i 1492. Han lavede en aftale med Kong Ferdinand II af Spanien om at Muhammad og den royale familie kunne rejse ud af Granada, til Nordafrika.

Vi ved ikke hvordan Muhammad XII har set ud i virkeligheden. Billedet til højre er malet over 150 efter at Muhammad forlod Spanien.

Efter Muhammad havde tabt sit land, skulle han rejse tilbage til Nordafrika. På vejen så han Granada en sidste gang og græd, hvorefter hans mor sagde "Græd ikke som en kvinde over noget du ikke kunne forsvare som mand" - Av for den! Hele Spanien var nu igen samlet under en kristen regent. Det var ikke gode tider for indbyggerne i Granada, der havde været muslimer i 700 år. Det er måske derfor at der snart blev fortalt historien om at Muhammad XII aldrig døde, men venter på at komme tilbage til sit gamle land.

Muhammad XII en mand der er blevet malet meget. Den triste historie om det tabte kongerige har været spændende for kunstnere. Hans historie er også blevet til en tysk opera.

Om håndværket bag maleriet

Maleriet er lavet i den såkaldte ”pop-art” stil, som også Andy Warhol og Roy Liechtenstein har benyttet. Pop-art bevægelsen ville gerne lave kunst med de samme maskiner som fabrikker brugte, når de lavede deres varer. Maleriet af Muhammad XII er malet i fire farver, fordi kunstneren har været inspireret af den gammeldags avistrykkemaskine. Den kan kun farve med fire forskellige farver.

Kunstneren har også tillad sig at ændre lidt i den tekst der står på maleriet. Den er ikke helt det samme som Muhammad rent faktisk sagde.

Al-Andalus

Al-Andalus var et stort muslimsk rige i Spanien. Stort set hele Sydspanien blev erobret af muslimer i år 711, og de kaldte landet Al-Andalus. Landet holdt indtil at den sidste by: Granada, faldt i 1492.

Under Muhammad XII var Granada et land hvor at jødisk, arabisk og europæisk kultur mødtes. Det lille land blev meget moderne og rig. Det var det land i Europa hvor flest kunne læse. Også lægekunsten var meget veludviklet, og lægerne opfandt nye instrumenter til at operere med. Nogle bruges stadig i dag. Man var også glade for filosoffer. I Europa havde man glemt de gamle græske filosoffer, men deres bøger havde overlevet i arabisk oversættelse. Nu blev bøgerne så oversat tilbage igen i Al-Andalus.

Alhambra

Muhammed XII’s land Granada, var især meget dygtigt til at bygge fantastiske bygninger. Den mest kendte er ”Det røde slot” – Alhambra. De fleste mennesker har set et billede fra dette palads, som er FN’s liste over verdensarven og en af de største turistattraktioner i hele Spanien.

Man kan godt se på slottet at dets bygmestre forfædre kom fra den nordafrikanske ørken. Her er meget vand og skyggefulde buegange.
Bland andet hundrede søjler, der alle har fået indhugget et mønster. Sikke et arbejde!

Fakta om maleriet

Maleriet er forsikret for 2,3 millioner euro. Det tilhører det spanske museum ”Museo Catedral”, der ligger i landets hovedstad Madrid. Maleriet er ikke en del af den faste udstilling, og har brugt mest tid i museets sikrede kælder. Museet tør ikke hænge det op, da alle ”Sleeping Heroes” malerierne af en eller anden mærkelig grund er rigtigt eftertragtede af tyve.

Kong Arthur

Det nuværende England udgjorde indtil år 400-500 den romerske provins Britannia. Befolkningen bestod af keltere, der havde boet på øerne inden romernes besættelse. I begyndelsen af 400-tallet begyndte Romerriget at gå i opløsning. Britannia var svagt og derfor offer for at germanske folkegrupper, bl.a. anglere og saksere, røvede og plyndrede de britiske øer.
Kong Arthur var, ifølge legenden, konge på den tid, og den mest hæderlige England nogensinde har haft. Han samlede briterne til kamp mod de invaderende Anglere og Saxere i begyndelsen af det 6. århundrede e. Kr.

Man har endnu ikke fundet bevis for at Kong Arthur virkelig har eksisteret, men et er sikkert: Kong Arthur figurerer i et hav af folkeeventyr, og både hans riddere af det runde bord, og ikke mindst hans ædle karakter har inspireret til utallige fantastiske fortællinger.

Virkelighed eller sagn?

Flere historikere der mener at Kong Arthur bunder i en virkelig person, men der er mange kandidater:

• Riothamus, også kaldet "bretonernes konge" der levede under den romerske kejser Anthemius.
• Lucius Artorius Castus, der udførte så store militære bedrifter i det 2. århundrede, at det kan være husket flere hundrede år senere.
• Ambrosius Aurelianus, en keltisk-romers adelsmand, der anførte briterne i slaget ved Mons Badonicus, et sted mellem år 490 og 517 e.Kr.

Omkring år 830 skriver en munk, ved navn Nennius ”Historia Britonum”. Her beskriver Nennius en række slag med Arthur som leder, men dog ikke som konge. Arthur får virkelig fastslået sin heltestatus i slaget ved Mons Badonicus hvor han, efter sigende, ene mand dræber 960 fjendtlige krigere.

Sværdet i stenen

Der var engang en troldmand, som hed Merlin. Han boede i England, et splittet rige, som dengang stod uden konge. Den store troldmand stødte, ved hjælp af magi, sværdet Excalibur ned i en sten. Han fremsagde den spådom at den retmæssige arvtager til kronen var den, som var i stand til at trække sværdet ud af stenen.

Merlin gav ridderen Sir Hector den opgave at opfostre en forældreløs dreng ved navn Arthur. Sir Hector opfostrede ham som sin egen søn, og tit var Arthur væbner for sin stedbror Kay.
 En dag, da Kay skulle deltage i en turnering, havde Arthur ved et uheld mistet fosterbroderens sværd. Han løb af sted for at finde et andet våben og fik øje på sværdet i stenen. Og uden at tænke nærmere over det trak han sværdet ud!

Arthur som konge

Arthur blev konge, voksede op og gjorde store heltegerninger. På sit slot Camelot samlede han de tapreste riddere omkring et rundt bord, for at ingen skulle kunne få en bedre plads end andre.

Ædlest af dem alle var Sir Lancelot. Men Lancelot forelskede sig i kong Arthurs dronning, Guinevere. Arthur forstødte Sir Lancelot fra sin hær, men mistede derved sin bedste ridder, og det begyndte at gå ham dårligere i kamp.

Det bliver starten på slutningen: Arthur møder sit endeligt i kampen mod sin uægte søn og værste fjende Mordred, det lykkedes Arthur at slå sin modstander ihjel, men han bliver selv dødeligt såret og derefter sejles han til det magiske land Avalon, hvor han sover, indtil England trues af undergang, så vil han atter rejse sig og drage i kamp.

Frederick Barbarossa

Det hellige tysk-romerske kejserrige var et af de største lande i Europa dengang. Da Frederick Babarossa var kejser, fyldte landet hele det moderne Tyskland, Norditalien Sydvestfrankrig, Holland, Belgien, Tjekkiet og Østrig. Det lyder måske som et ret godt land at være kejser over, men det var ikke let at være Frederick Barbarossa. Kejserriget var nemlig en samling af ca. 1600 små løst-sammenhængende lande med hver deres fyrste. Disse fyrster ville helst have så meget magt som muligt, og valgte derfor en kejser som de troede var let at styre. Det skulle vise sig at være forkert, for Frederick blev en af de største kejsere i sin tid. Han brugte hele sit liv på at samle de mange små stater i et stort tysk rige.

Det hellige tysk-romerske kejserrige

Det kan være det lyder mærkeligt at riget var tysk-romersk. Frederick var nemlig ikke romer, og det vestromerske rige havde ikke eksisteret i ca. 600 år. Efter at romerriget faldt, var der opstået en masse små kongerriger, som alle sammen var i krig med hinanden. Efter al den krig havde man efterhånden glemt hvad romerne havde lært.

Befolkningstallet var faldet kraftigt, og meget få kunne læse og skrive. Men drømmen om de gode gamle dage med fred og storhed kunne man huske endnu. Derfor ville mange være de nye romerske kejsere. Karl den Store havde grundlagt det tysk-romerske kejserrige i år 814, og mente selv at han var den nye romerske kejser. Derfor var det ret almindeligt at man tog navne efter de store romerske kejsere. Faktisk betyder ordet ”kejser” i virkeligheden ”Cæsar”. Cæsar var den første romerske kejser. I 1155 da Frederick blev kejser, var Europa dog stadigvæk en række små lande der ustandseligt lå i krig med hinanden.

Navnet Barbarossa

En kejser har brug for penge til at betale sin hær, og de eneste rigtigt rige byer i det hellige tysk-romerske kejserrige lå i Norditalien. Disse byer handlede med de arabiske lande, og var meget rige. De ønskede at løsrive sig, og være uden kejser. Den ”rigtige” pave, Alexander III, støttede de italienske byer. Frederick skulle nu i direkte krig mod pavens styrker. I starten klarede Frederick sig godt, men alt skulle snart gå galt. Den næststørste fyrste i Tyskland, Henrik Løve, forlod hæren med alle sine mænd. Frederick skulle ikke blive for stærk. I Milano og de andre rige byer grinede man meget af Frederick og kaldte ham ”Rødskæg”, som på italiensk udtales barbarossa. Frederick havde fået sit øgenavn. Han måtte på knæ foran paven og sige undskyld. Efterfølgende fik Frederick dog langt de fleste af sine områder i Italien tilbage igen. Først skulle han dog hjem til Tyskland og forberede sin hævn over Henrik Løve.

Død og legende

Den nye pave (Paverne holdt ikke så længe dengang) hed Gregor VIII. Han var ikke interesseret i at kæmpe imod europæiske kejsere, for den hellige by Jerusalem var blevet erobret af det muslimske kalifat. Denne gang var det altså Paven der måtte bede Frederick Barbarossa om hjælp. Frederick drog af sted med en enorm hær. Men i en mindre flod i Tyrkiet faldt Frederick Barbarossa af sin hest. Pga. sin rustning kunne han ikke komme op igen, og han druknede på en meters vand. Sådan døde Europas mægtigste mand.

Der var selvfølgeligt nogle der troede at Frederick Barbarossa aldrig døde, men i stedet ligger og sover i bjerget Kyffhäuser. Når der flyver ravne rundt om bjerget, så sover han videre. Men er ravnene væk, så er det tid til at vågne og kæmpe. Frederick Barbarossa siges at skulle kæmpe imod Satan, når jordens undergang kommer.

Mathias Cornivus

Mathias Cornivus, kaldet ravnekongen, anses som den største konge i Ungarn. Under ham blev Ungarn så stort som landet nogensinde har været. Mathias levede i en urolig tid, med mange krige. Han var både en mand, der kunne forsvarere landet imod to af Europas største supermagter, men også en uddannet mand. Han havde Europas største bibliotek, og kunne tale 6 forskellige sprog.

Mathias Cornivus er en af de sovede helte. Myterne fortæller at han aldrig døde, men blev slugt af bjerget ”Peca”. Der ligger han og sover indtil hans skæg er blevet så langt, at det når rundt om en stensøjle syv gange. Så vågner han og går ud for at gøre Ungarn til et storslået land igen.

Mathias Cornivus tager tronen i Ungarn

Som de fleste andre af de sovende helte i de andre malerier, kom Mathias ikke fra en kongelig familie, og det lå ikke i kortene at Mathias skulle blive konge. Han blev født i år 1443 som søn af en general. Mathias fik en universitetsuddannelse på de bedste italienske universiteter, og så kom han ellers med sin far i krig. Som 13-årig blev han slået til ridder.

Da Mathias far døde, opstod der en borgerkrig i landet. Mathias's bror blev lokket i en fælde og halshugget. Da krigen sluttede mente man at Mathias ville være en god konge. Herremændene mente nemlig sagtens at de kunne styre den 15-årige universitetsstuderende. Der skulle de imidlertid tage grueligt fejl.

Mathias Cornivus bliver en stærk konge

I starten var Mathias en konge på 15 år, som havde mange store fjender. I nord var det tysk-romerske rige, og i syd lå Europas magtfuldeste land: det Ottomanske imperium. De største fjender var dog i første omgang de herremænd, der havde valgt ham som konge. Mathias udskrev en ekstra skat, og brugte pengene på sin egen private hær. Dengang var det ikke almindeligt at der var en hær. Når der var krigstider, forventede man, at herremændene skulle komme med soldater. Dette kaldes feudalismen. Den sorte hær, blev den nye hær kaldt. Med sin store hær slog han først alle de kritiske herremænd ned, og erobrede så store dele af Romanien, Böhmen og Serbien. Nu var ingen i tvivl om at man ikke sådan bare kunne styre Mathias Cornivus.

Det ottomanske imperium

Det ottomanske imperium var klart den stærkeste stat i Europa. Imperiet havde startet i Tyrkiet i 1299, og i 1471 dækkede det hele Grækenland, Romanien, Tyrkiet, Bulgarien og Makedonien. Nu sad sultan Mehmed II på magten, og han havde også em professionel hær: Janitsarene. De var 10000 mand, og var Europas bedste soldater.

Sultanen vidste godt at det var en dårlig ide at lade en masse bevæbnede mænd være tæt på ham hele tiden. Hvis hæren havde for meget fri, kunne man jo tænke sig at en af generalerne gerne selv ville være sultan og bruge hæren. Derfor sendte Sultanen altid sin hær i krig, og denne her gang var krigen imod Ungarn. Men Mehmed II kunne aldrig give dødsstødet til Mathias Corvnivus, og da sultanen døde i 1481 blev der borgerkrig i hans land, og hans hær måtte opgive Ungarn for denne gang.

Mathias Cornivus og Dracula

Hvis Mathias Cornivus er en sovende helt, der ikke dør, men bare sover. Så er Dracula en sovende skurk. Dracula dør som bekendt heller ikke, men sover hver dag i sin kiste. Nu er Grev Dracula selvfølgeligt en fiktiv person, men han er med 100% sikkerhed bygget over en person som Mathias kendte. En af hans herremænd var Vlad Dracula, eller som han blev kaldt ”ham som spidder folk”. Vlad Dracula nød nemlig at stikke pæle op igennem kroppen på sine krigsfanger. Han var med andre ord en skingrende psykopat, men det var voldelige tider og Vlad kunne vinde over ottomanerne. Mathias Cornivus var ofte uenig med Vlad og det endte med at Mathias fængslede Vlad i 10 år. Derefter blev han lukket ud igen, fordi at man havde brug for hans blodige håndværk i krigen igen. Vlad blev dog snigmyrdet senere. Måske var det Mathias der gav ordren....

Golem

Hvad er en Golem?

Både kristne og jøder deler det gamle testamente. Derfor ved du nok, at det gamle testamente fortæller at det første menneske var Adam, og at Adam blev skabt af mudder, som Gud blæste sin livsånde i. ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive” som vi siger til begravelser. Her var altså opskriften på hvordan at man skabte liv, og i midten af 1500 tallet blev de jødiske magikere så dygtige at de selv forsøgte at skabe liv. Det lykkedes efter siger myten, men deres kraft kom selvfølgeligt ikke i nærheden af Guds. Derfor var Golem godt nok levende, men den var også ret dum. Alligevel var det jo ganske praktisk at kunne skabe et stærkt væsen, der gjorde som man sagde. Golem betyder egentligt ”Fjols” eller ”Dum” på jødernes sprog hebraisk.

Golem på Maleriet

Den Golem der er afbilledet er klart den mest berømte. Den blev skabt i Prag i Tjekkiet i slutningen af 1500 tallet af byens overrabbiner, Judah Loew Ben Bezalet. En rabbiner er en jødisk præst, og Judah var en særlig dygtig en af slagsen. Igennem hans studier af Gud, havde han fået magten til at skabe liv. Denne magt brugte han til at skabe Golem, som et værn imod angreb på de jøder der boede i Prag. Jøderne i byen blev ofte angrebet af fremmedhadske tjekker, men nu skulle det være forbi. Judahs Golem var meget stærk, men også en naiv og barnlig skabning. Pludselig blev Golem forelsket i en pige, og da hun ikke ville have monsteret, gik Golem amok. Den blev voldelig, dræbte tilfældige mennesker og til sidst måtte Judah stoppe det væsen han selv havde skabt. Han fik Golem til at sove nede i kælderen i Prags største jødiske kirke. Der er han måske endnu. I dag er kælderen ikke åbnet for offentligheden.

Jøderne i Europa

Jøderne stammer oprindeligt fra mellemøsten. I år 63 før Kristus besatte romerne jødernes land Israel, og gjorde det en del af Romerriget. Jøderne var dog ikke særligt tilfredse med at være underlagt en fremmed magt, og der opstod en tro på at en frelser ”Messias” ville komme til jorden og gøre Israel til et stort og frit land igen.

Romerne så med stor alvor på den slags oprørske tanker og i ca. år 30 blev Jesus henrettet med mistanke om at udgive sig for at være Messias. I år 130 var der en ny, og mere militant Messias. Han hed Simon Bar Kokba, og han ville smide romerne ud med våbenmagt. Det kom til at koste jøderne dyrt, da romerne vandt krigen. Templet blev ødelagt, de hellige bøger blev brændt. Jøderne blev spredt ud over hele romerriget for at de aldrig skulle lave oprør igen. Derfor blev jøderne et folk uden land, uden en hær til at beskytte dem, og uden nogen rettigheder. De skulle leve som et folk uden et land frem til år 1948.

Jødehad

I nogle perioder i historien har jøderne været meget forhadte. Der står ganske tydeligt i Biblen at jøderne dræbte Jesus ved at angive ham til de romerske tropper. Men formentligt var hadet også ganske simpelt pga. almindeligt fremmedhad. I alt fald blev der lavet specielle love for jøder. De måtte ikke eje jord, skulle bo et bestemt sted – ghettoen, blev det kaldt. De måtte ikke sætte deres penge i banken, de skulle gå med nogle specielle hatte osv. Behandlingen af jøderne varierede igennem årene. Men dengang Golem blev skabt, var der mange voldelige overfald på jøder i Østeuropa. De blev kaldt ”pogromer”.

Det mest ekstreme udtryk for jødehad var dog under anden verdenskrig, hvor historikeren Raul Hilberg dokumentere at 5.1 millioner jøder blev dræbt under nazisternes styre. I Polen blev 90% af alle jøderne dræbt, men i Danmark slap jøderne heldigvis væk, blandt andet fordi modstandsbevægelsen sejlede jøder til Sverige. Kun ca. 1% af de danske jøder døde under anden verdenskrig.

Jødiske bidrag til Europa

Nazityskland ville rense sig selv og dets besatte områder for de jødiske ”Undermennesker”. Det viste sig at være enormt dumt, for mange veluddannede tysk-jødiske atomfysikere flygtede til USA, hvor de igennem 4 år udviklede atombomben. Blandt de vigtigste videnskabsmænd der opfandt bomben, var der rigtigt mange der havde flygtet fra nazisterne. Blandt andet det danske geni Niels Bohr, Nicholas Kunti og Edward Teller der var ”far” til den endnu stærkere hydrogenbombe. Også fysikeren Franz Simon røg ud, også selvom han havde kæmpet på tysk side i første verdenskrig og havde fået æresmedaljen ”jernkorset”. Hvad kan man lære af den historie? Tænk hvor meget videnskaben kunne have udviklet sig i Tyskland, hvis ikke at nazisterne havde fået magten, og at race blev vigtigere end dygtighed og kreativitet.

Andre europæiske jøder der har haft kæmpestor historisk betydning er ”opfinderen” af socialismen: Karl Marx, ”opfinderen” af psykologien: Sigmund Freud og den kendte videnskabsmand Albert Einstein. Golem skulle for øvrigt efter signende være inspirationen for en anden gut der beskytter de svage med superkræfter – nemlig supermand. Det vigtigste jødiske bidrag til den europæiske kultur er dog uden tvivl det gamle testamente, og dermed en stor del af religionen: ... kristendom.

Holger Danske

I maleriserien ”Sleeping Heroes” findes i alt 7 malerier af helte der ikke dør, men bare sover og venter på at de igen skal ud og rede verden. Heltene er fra hele Europa, og der er både kristne, jødiske og muslimske versioner af de sovende helte. Alligevel er der en som vi er særligt glad for her i Danmark. Holger Danske! Holger var egentligt en ret international figur. Han kæmpede sine kampe i Spanien og Frankrig, han levede det meste af sit liv udenfor Danmark og vi kender ham mest fra udenlandske tekster og bøger. Alligevel er Holger virkeligt et nationalt symbol herhjemme, som har lagt navn til alt fra et flyttefirma, til en af de største modstandsgrupper i Danmark under anden verdenskrig. Ca. 100 sabotageaktioner blev fuldført af ”Holger Danske” gruppen.

Historien om Holger Danske

I ca. år 800 hersker den danske kong Gudfred over Sønderjylland, måske hele Jylland. Hans rige har grænse op imod det store frankiske rige, hvor at Karl den Store er Kejser. Man kan se at forholdet imellem de 2 lande var anspændt, for Gudfred bygger et kæmpestort forsvarsværk, der kaldes ”Dannevirke”. Dannevirker spærrer vejen ind til Jylland, og er efter tidens standarter er enormt bygningsværk. På trods af Dannevirke er Gudfred stadig alvorligt bekymret for frankerne og Karl den Store. Derfor sender han sin søn Holger ned til Karls hof, som en del af en fredsaftale. Udbryder der krig, slår karl Holger ihjel. I mellemtiden kan Holger så lærer lidt om hvordan det er at være soldat i Vesteuropas største og mægtigste land.

Historien om Holger Danske. Del 2

Karl den Store ville gerne være som fortidens store romerske kejsere. Derfor havde han ”genoplivet” den gamle romerske elitestyrke scholae palatina. Dengang for over 400 år siden hvor det vestromerske rige stadigt eksisterede, var scholae palatina kejserens livvagt til hest. Karls nye elitestyrke hed paladinerne, formentligt fordi at man har fejloversat ordet palatina. Palatina var den bakke i Rom hvor at kejserens palads lå. Der var 12 paladiner i Karls hær og de varslede en ny tid i europæisk militærhistorie, hvor at Riddere ville være de vigtigste soldater i en hær. Holger blev til sidst selv en paladin til sidst. Ordet paladin forstås i dag som en religiøs soldat der kæmper imod det onde. Den forståelse har gjort paladinen populær i flere rollespil og computerspil. Blandt andet computerspillet Word of Warcraft

Holger Danskes tid

Holger Danske var en kristen viking, der kom fra Sønderjylland. Han var fra år ca. 800, og han levede under en ekstrem voldelig tid, hvor at der var brug for stærke krigere. I gamle dage havde der været fred i det meste af Europa under romerriget. Men i år 476 var den sidste vestromerske kejser død, og riget var faldet fra hinanden. Derefter fulgte 400 år hvor at det gamle romerrige blev til en masse små og svage kongedømmer der lå i evig krig med hinanden. Profeten Muhammad havde reddet ind i mekka i år 630, og i årene derefter havde han og hans efterfølgere erobret store dele af mellemøsten, Afrika og hele Spanien. Dette kunne lade sig gøre fordi at alle de små kongedømmer altid lå i indbyrdes krig. Fra nord kom vikingerne og plyndrede og erobrede. Midt i alt denne krig og ødelæggelse trådte Karl den store frem, og indtil hans død i 814, skabte Karl et rige der dækkede Frankrig, Tyskland og en stor del af Italien. Karl den store anså sig selv som en ny romersk kejser, og blev som den første ”ikke-romer” kronet som kejser af selveste paven.

Var han virkelig?

Vi hører første gang om Holger i ”Karl Magnus saga” som er en oversættelse af et fransk digt fra år 1100. Der fortælles om ”Olgier de Danemarche”. Og da man har stumme ”H’er” på fransk, er det jo ganske indlysende at der er tale Holger Danske. Gudfred kunne også godt være Tipoldefar til Harald Blåtand. Der er i hvert fald en ret stor enighed om at Gudfred også havde hovedstad i Jelling. Holger kunne altså meget godt være en virkelig person, men chancerne for at bevise det er ganske små. Som sagt bliver han først nævnt i en tekst ca. 300 år efter at han rejse ned til Karl den Store. At han har været Holger DANSKE er til gengæld en overdrivelse, for Danmark var endnu ikke samlet. Han har nærmere været Holger jyske… Danmark blev nemlig først samlet i år 958 af Harald Blåtand.

Holger er for øvrigt kun et ret lille rolle i Rolandskvadet, der handler om Karl den Stores bedste ridder Roland (Roland har for øvrigt ikke noget at gøre med Spejderkurset Roland 1 og Roland 2, som er navngivet efter en engelsk herre der her Roland Phillips).

Holger på Kronborg

Da Karl den Store døde i år 814, var Holger igen en fri mand. Oven i købet var han blevet en helt, og han var så absolut værdig til at vende hjem igen. Man siger at han gik hjem, satte sig i kælderen på Kronborg og blev til en statue. Men Holger Danske er ikke død, og kommer tilbage så snart at ”Danmark stander i våde”. Altså, han kommer tilbage når vi virkeligt har problemer. Det vil nok sige dommedag, hvor de fleste af de sovende helte vågner op for at bekæmpe satan.

Selvom at det er en smuk historie så holder den ikke vand. Det Kronborg vi kender blev bygget i ca. 1580. Statuen af Holger Danske er faktisk endnu yngre, den er fra 1907. Og hvad der måske er mere overraskende, det er ikke den ”rigtige” statue. Den ”rigtige” er af Bronze og står ved hotel Marielyst i Helsingør. Da kunstneren havde arbejdet med bronzestatuen havde han også lavet en statue i gips, og den blev stillet ned i kældrene under Kronborg. Den blev langt mere berømt end den af bronze. For øvrigt er gipsstatuen fra 1907 også skiftet ud pga. fugten i kældere, og udskiftet med en ny i beton.

Det er vist mere sikkert at Holger Danske ligger og venter nær hans fars gamle hovedstad Jelling. Men Holger Danske og Kronborg er nu alligevel forbundet i danskernes fantasi.

Konstantin XI

Konstantin XI var kejser i det byzantinske kejserrige. Han var en speciel kejser, nemlig den sidste kejser. Da Byzantium var en forlængelse af det østromerske rige, og igen en forlængelse af det gamle romerrige. Så var Konstantin altså den sidste romerske kejser. Ser man med disse briller varede romerriget fra år 509 før Kristus og til år 1453. Altså ca. 2000 år! Det er klart en rekord for imperier, og Konstantin havde den tvivlsomme ære at være den allersidste kejser. I år 1453 måtte det gamle byzantinske, og det endnu ældre romerrige, falde for et nyt moderne imperium. Det muslimske, tyrkiske osmanniske imperium. Med sig bragte osmannerne den nyeste våbenteknologi: kæmpestore kanonen. Konstantin XI blev i sin hovedstad Konstantinopel indtil de sidste. Og da det sidste slag skulle stå, siger legenden at en engel forvandlede Konstantin til en marmorstatue. I denne forklædning sover Konstantin nu, indtil at han igen vågner for at genskabe sit kejserrige. I Græsk sagnhistorie kaldes han stadigt for ”marmor-kejseren”. De byzantinske rige dækkede blandt andet Grækenland, Rumanien, Tyrkiet, Isralel, Cypern, Albanien, Bulgarien, Serbien og Montenegro.

Det byzantiske kejserrige

Et af de mest betydningsfulde imperier i Europa var det romerske. I ca. 800 år var det Europas mest magtfulde land, men derefter begyndte det hurtigt at falde sammen. I ca. 330 delte man romerrige i en vestlig og en østlig del. Den vestlige blev udslettet i år 476, men de østlige var mere holdbart. Faktisk taler man om at der efter romerriget var en ”mørk middelalder” med vold, overtro og dumhed. Men i Østeuropa var det ikke tilfældet. Faktisk var det østromerske rige et fyrtårn af lærdom og kunst indtil ca. år 1200. Selv vikingerne kendte byen Konstantinopel under navnet ”Miklagård”. Imens at det byzantinske rige stadigt var romersk, så udviklede det sig også i en ny retning. For det første gik man fra at bruge latinsk, til at bruge græsk. Og så var det østromerske, eller byzantinske, kejserrige et kristent rige. Landet var altså en supermagt, men blev langsomt mindre efterhånden som muslimske styrker erobrede mere og mere land. Det endeligt dødsstød kom ironisk nok fra kristne, under det fjerde korstog. I 1201 havde man samlet alle korsridderne i Venedig, men man kunne ikke betale for at få sejlet hæren over. Alt dette endte med at korstoget angreb det byzantinske imperium, selvom at det også var kristent. I 1204 faldt byen, og korsridderne stjal alt de kunne bære. For øvrigt siges det at 5000 vikinger forsvarede Konstantinopel (for penge selvfølgeligt), og var de bedste soldater i hele forsvaret. Efter korsriddernes angreb var det byzantinske rige en skygge af sig selv, og blev til sidst erobret helt i 1453.

Kristendom i det byzantinske rige

I de første år efter jesu død var kristendommen ikke vældigt meget mere end endnu en jødisk sekt, men de travle disciple udbredte religionen, og den slog straks rødder i hele romerriget. I starten blev de kristne forfulgt på de mest uhyggelige måder, hvor de blev sømmet op på pæle, og fodret til vilde dyr. Men efterhånden var der mange af dem, og de kunne begynde at ”slå igen”. Kejser Konstantin (den første, altså) ser et lysende kors, og bagefter ændrer han lovende så at kristendommen bliver lovligt, og at kirken kan få erstatning. Det sker i år 313. Konstantin I var en af de sidste rigtigt store romerske kejsere, han var kejser i både øst og vest, og bygge mange flotte ting, blandt andet byen Konstantinopel, den nye hovedstad, opkaldt efter ham selv. Det vigtigste er dog at det ville være svært at forestille sig kristendom, uden Konstantin I. Han viste dog ikke selv den store interesse for at være en god kristen. Han forgiftede sin søn, og kogte sin kone ihjel. Han blev først døbt, da han var lige ved at dø.

Det osmanniske imperium var klart den stærkeste stat i Europa. Imperiet havde startet i Tyrkiet i 1299, og nu i 1453 hvor at Konstantin havde sit sidste år som kejser dækkede det hele Grækenland og Tyrkiet, alting undtagen den by som Konstantin stadig havede. Den gamle hovedstab Konstantinopel. Hans modstander var sultan Mehmed II, og han havde også en professionel hær: Janitsarene. De var 10000 mand, og var Europas bedste soldater. Sultanen vidste godt at det var en dårlig ide at lade en masse bevæbnede mænd være tæt på ham hele tiden. Hvis hæren havde for meget fri, kunne man jo tænke sig at en af generalerne gerne selv ville være Sultan og bruge hæren. Derfor sendte Sultanen altid sin hær i krig, og denne her gang var krigen imod Byzantium. Med mægtige kanoner skød Mehmed II de store murer i stykker. De moderne tider var kommet, og Konstantinopel faldt snart. I dag hedder Konstantinopel Istanbul.

Guld på maleriet

Selvom at maleriet er malet i en moderne kunstnerisk tradition har maleriet arvet meget af den byzantinske kunst. Den ene del er baggrunden, der er lavet i bladguld, et materiale der ret ofte blev brugt. Det byzantinske rige benyttede aldrig perspektivtegningen, men viste mere eller mindre alting todimensionelt. Figurerne fik så deres størrelse efter hvor vigtige de er. De byzantinske kunstnere var meget dygtige til at lave mosaikker. Deres kunstform benyttes stadigvæk i den græsk-katolske kirke til at lave ”ikoner”. Hellige billeder af helgener og jesus. Disse billeder menes at have en særligt religiøs kraft. Nogle af dem skulle endda havde været malet direkte af Helligånden. Perspektivtegningen blev først rigtigt benyttet af den italienske kunster Fillippo Brunelleeschi i 1413.