Finalen

De bedste patruljer fra hver kvalifikation kvalificerer sig til finalen. Finalen afholdes på Houens Odde spejdercenter lørdag d. 30/5 til mandag d. 1/6 i 2020 (Pinsen). I finalen sættes niveauet og tempoet op. Patruljernes samarbejde og evner skal udfordres igennem en lang række aktiviteter og på toppen af podiet vil vi hædre Danmarks sejeste spejdere.

Da vi er samlet fra hele landet vil vi udover selve konkurrencedelen også afholde et par fælles aktiviteter, hvor vi skal mærke det store fællesskab vi alle er en del af. 

Yderligere information om finalearrangementet vil tilgå senere.

De patruljer der vinder finalen vil kunne kalde sig selv “Danmarks bedste spejdere” indtil arrangementet løber af stablen igen. De vil naturligvis tage vinderstanderen med sig hjem sammen med konkurrence præmierne.

Det vil til DM i Spejder i 2020 koste 350 kr. at deltage i finalen. For ledere vil prisen være 175 kr.

Alt info som er nødvendig for patruljer som har kvalificeret sig til finalen vil kunne findes her på hjemmesiden.