Inden deltagelse i DM i Spejder 2021 – Online edition skal i udarbejde nedenstående foropgave. Opgaven er pointgivende. Udfører i ikke opgaven er i derfor bagud ved start.
En videopræsentation af jeres løsning skal uploades i nedenstående kontaktformular senest d. 18/4-2021.
Opgavebeskrivelse
I skal bygge jeres helt egen velfungerende pinballmaskine, som kan benyttes af patruljens medlemmer.
Hvordan i løser opgaven er op til jer, men der gives point efter følgende kriterier:
- Funktionalitet (Mekanismerne virker)
- Design (Patruljepræg, holdbarhed, finish)
- Kompleksitet i maskinens opbygning (Hvor avanceret er jeres løsning)
- Valg af holdbare materialer (Holdbarhed og levetid)
- Præsentation af jeres løsning. (Salgstale)
Opgaven præsenteres med en video af 45 sekunders længde hvor maskinens funktionalitet, design og materialer beskrives sammen med en spiltest.
Husk følgende i jeres videopræsentation:
- Klar melding med patruljenavn (ikke noget råb)
- Overordnet forklaring af jeres maskine
- Præsentation af funktionaliteten
- Detaljevisning af pinballmaskinen.
OBS: Hjemmesiden kan maksimalt håndtere filer som fylder 50MB. Optag derfor jeres video I maksimalt Fuld HD (30 billeder pr. sekund) eller Almindelig HD (30/60 billeder pr. sekund).
Opgaven lægges ud til fri fortolkning. I kan benytte internettet eller egen fri fantasti til løsningen. Her har i 3 løsningsforslag.