DM i Spejder var i 2021 anderledes grundet Corona situationen og førte til den første Online afholdelse af arrangementet nogensinde.
DM i Spejder er et landsdækkende event arrangeret af KFUM-Spejderne. Under normale omstændigheder afholdes DM hvert andet år, grundet Corona blev afholdelsen i 2020 dog udskudt til 2021. DM i Spejder afholdes normalt på en række spejdercentre rundt i landet. Man deltager på det spejdercenter, man har mest lyst til. Alle korps er velkomne. I år er anderledes, der deltager man hjemme fra sin egen gruppe.
DM i Spejders formål er at skabe bedst mulige oplevelser for flest mulige spejdere. DM er tiltænkt at være for alle uanset om man kommer for at vinde eller blot for at have en hyggelig og sjov patruljeweekend. Der konkurreres indenfor en lang række traditionelle og utraditionelle færdigheder. Det bliver endnu mere utraditionelt i 2021, når arrangementet i stedet afholdes Online.
Noget af det unikke ved DM i Spejder er at man mødes på tværs af distrikterne og landet. Det er mulighederne dog ikke til ved afholdelsen i 2021. Programmet er udarbejdet af en projektgruppe under KFUM-Spejderne og denne gruppe udarbejder noget materiale som de afholdende centre får. Det er derved samme indhold der dystes i henover landet. I 2021 er centrenes rolle dog desværre blevet minimal, idet afholdelsen sker online afholdt af projektgruppen.
Der bliver konkurreret i følgende 3 aldersklasser, som følger KFUM-Spejdernes normale fordeling: 4-5. klasse (junior), 6-8. klasse (storspejdere) og 9. klasse til og med 17 år (seniorer). Læs mere i reglerne her hvor det beskrives yderligere.
Normalvis vil alle de afholdende centre afholde en enkelt kvalifikation hver, og disse afholdelser vil være forskudt henover et par weekender. 2021 er igen speciel da alle deltager på en gang, nemlig d. 24-25. april.
Patruljerne skal selve løse opgaverne og de skal passe sig selv igennem hele weekenden. Ledernes rolle er normalt at hjælpe centret med den praktiske udførsel. Til denne afholdelse vil ledernes rolle i større grad være at hjælpe med evt. teknik som driller for patruljen. I juniorkategorien er der forståelse for at lederne måske skal hjælpe lidt mere, men vi håber på forståelse for at lederne ikke skal løse opgaverne!
Når weekenden er ovre kåres normalt en vinder som afslutning på arrangementet. Det forventer vi ikke at nå i 2021 grundet ændringerne i arrangementet, men vinderen vil kåres i dagene derpå. Præmien er normalt en adgangsbillet til et finalearrangement hvor kun de bedste patruljer fra hver kvalifikation kvalificerer sig til. I år afholdes der ikke en finale.
De bedste placerede patruljer vil desuden blive præmieret med flotte præmier fra forskellige Outdoor-sponsorer.
DM i Spejder – Finalen (Blev ikke afholdt i 2021 grundet Corona)
Finalen afholdes normalt på Houens Odde spejdercenter (Ved Kolding). I finalen sættes niveauet og tempoet op. Patruljernes samarbejde og evner skal udfordres igennem en lang række aktiviteter og man kan godt forvente aktiviteter som går udover det normale.
Da vi er samlet fra hele landet vil vi udover selve konkurrencedelen også afholde et par fælles aktiviteter, hvor vi skal mærke det store fællesskab vi alle er en del af.