Sange

Hvor du sætter din fod

1.
Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.

2.
Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd.

3.
Vil du vugge dit skød,
går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
af den klang du har arvet.
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
sød musik i dit skød.

4.
Når du husker at le,
lukker ho’det sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad fornuft ikke fatter.
Det er li’som et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.

5.
Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

6.
Fra din tå til din top
er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r på din færden
mangedobles af verden
og la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
fra din top til din tå.

Sigurd Barrett/ Jens Sejer Andersen

Se op

1.
Sommerfarver forvandler
med ét det levende hegn
til rytmer og harmonisk leg på vejen.
Gamle sange, der lander
i ung og frisk energi,
forener før og nu i poesi.

Se op! Ikke skærm dig,
tusinde blikke forbindes.
Se op, og du finder,
at nær og vær er samme hold,
at liv og glæde holder hånd.
Vi har vundet,
hvor forbundet
vi er.

2.
Langsomt voksende tanker
om folk og færden gør klog
på kammertonen i et fællessprog.
Vi forandrer for andre.
Med vågne blikke hver dag
bliʼr fælles hjerteslag en hjertesag.

Se op! Ikke skærm dig,
tusinde blikke forbindes.
Se op, og du finder,
at nær og vær er samme hold,
at liv og glæde holder hånd.
Vi har vundet,
hvor forbundet
vi er.

3.
Varsomt i vores hænder
er andres liv blevet lagt.
Af farver og nuancer, sammenbragt.
For at lære om venner
med varme, dufte og smil
og finde sig et sted at høre til.

Se op! Ikke skærm dig,
tusinde blikke forbindes.
Se op, og du finder,
at nær og vær er samme hold,
at liv og glæde holder hånd.
Vi har vundet,
hvor forbundet
vi er.

4.
I en dans er vi lige.
Om vi går skævt eller ej,
så er der plads til både dig og mig.
Menneskesind bliver frie,
når fællesskaber står fast,
ansvarlighed er livets genvejstast.

Se op! Ikke skærm dig,
tusinde blikke forbindes.
Se op, og du finder,
at nær og vær er samme hold,
at liv og glæde holder hånd.
Vi har vundet,
hvor forbundet
vi er.

Martin Sommer/ David Sommer